7. februar 2015

God morgen fra Hells Kitchen.

Vi bor i et område på Manhattan, som kaldes Hells Kitchen -  43. street mellem 9. og 10. Avenue - 1300 meter fra Rockefeller Center, 800 meter fra Time Square og 1500 meter fra Empire State Building.
Det vil med andre ord sige -  enormt centralt i et rigtigt godt kvarter. Her er underligt nok ingen gadestøj - men det klager vi ikke over.

Lejligheden har to soveværelser, et køkken-alrum med ekstra sovesofa og et badeværelse.
Det er faktisk en rigtig fin lille lejlighed. Som jeg skrev tidligere skulle mine svigerforældre have nydt den med os - så det er stadig ærgerligt, at de ikke kan nyde det sammen med os.

Billede af et billede fra soveværelset. 


Klokken er 6 om morgenen i skrivende stund. Dette er det 3. indlæg på min blog, siden vi i går ankom til vores lejlighed. Tidsforskellen driller det indre vækkeur og udfordrer kroppens behov for føde.

Vi gik i seng ved 20 tiden og faldt bare omkuld. Allerede klokken 23 ringede mit indre vækkeur - nemlig klokken fem dansk tid. Jeg skrev det første indlæg, og efter en times tid kunne jeg høre Noahs små fodtrin. Vi hyggede lidt under dynen i stuen, fik vand og delte 3-4 bananer. Vi gik i seng igen og hyggede med lidt film. Noah havde svært ved at falde i søvn igen, men langt om længe lykkedes det for os begge.

Dan har sovet igennem til klokken 5,  bortset fra en kort opvågning klokken 1. Noah sover stadig ....

Om lidt skal dagen planlægges, og så skal vi ud og opleve byen på en råkold vinterdag.

En 3 - årig og en lang flyvetur....

At stå op klokken 3 om natten, at stå i lange køer, at sidde stille i en flyver i først 2 timer, at vente, at skifte fly, at sidde  8,5 time spændt fast, at stå i lange køer igen, at sidde i et airtrain, at køre med metro og til sidst at gå med bagagen til lejligheden.

Behøver jeg at sige, at bare tanken gav panderynker med en dybde som landmandens plovfuger?  For selvom min treårige naturligvis er et perfekt barn, så får han desværre ret ofte horn i panden, når han bliver presset.
Så for være hudløs ærlig, så var kæresten og jeg ret spændte på, om lillebror ville hvæse af os, råbe, at vi var dumme, smide sig i midtergangen og sparke til sædet foran i flyet.

Men heldigvis var han som en lille forventningsfuld engel. Snakkede og smilede iført et stort morgenhår.

Han grinede højlydt, når flyet startede, guffede vingummi, når trykket blev lidt stort i ørerne. På den lange tur, nød han den evige strøm af mad, snacks og drikkevarer kombineret med tegnefilm på den lille skærm. Efter en stor is, lagde han hovedet i mit skød, lukkede øjnene og sov i 4 timer...

Først da vi var indkvarteret i vores lejlighed, og dernæst skulle handle ind til aftensmaden gav han op. Det er forståeligt, da klokken var 23 dansk tid.
Han fik en dyne, vand i drikkedunken, chips i en skål mens jeg lavede mad, fik dernæst lidt at spise og faldt hurtigt i søvn.