2. august 2016

Når hotellet er overbooket - jamen så overtager vi da bare sengene hos nogle lokale - det kaldes et ophold på et homestay

Vores tur mod Bali fortsatte i samme elendige bus. Vi ankom til hotellet mange timer for sent 
og missede som forudset muligheden for at se både vandfald, kaffeplantage og varme kilder.
Da alle i minibussen havde fået slæbt deres bagage ud, fik vi beskeden om at der ikke var nogle værelser tilbage på hotellet.

Vi kørte til nabolandsbyen, hvor små grupper af mennesker sad ved bål i gaden. Bussen holdt ind ved nogle små huse. Alle bevægede sig lidt uroligt i sæderne - skulle vi bo der?

Indkvartering i private hjem... Øhhh, ooh no... 
Der var en opholdstue med sofaer, og en afdeling med en madras på gulvet. Der var to soverum, vi fik det ene og en ung pige tog det andet. Det var rent og nydeligt. Værten diskede op med alle mulige snacks og drikkevarer. Noah smagte på det hele... mens Camilla, den unge pige bare sad og kiggede sig lidt uroligt omkring.


Udenfor var flere af de øvrige turister fra busserne frustrede - hvilket er den dårligste måde at bruge sin energi på. Jeg tænkte, at jeg var glad at vi havde fået et værelse, for det var bedre end at risikere at tilbringe natten i bussen.

Flere steder sad de lokale ved små bål i vejkanten - og det føltes meget fremmed.

Vi fik mad på en lokal restaurant, talte med de lokale, hyggede lidt med nogle fra bussen og trissede så i seng, for vi skulle køre klokken 5.

Jeg tror højtalerne fra landsbyens moske var placeret lige udenfor vores vindue - og sådan startede vores næste dag med nye oplevelser. Vi listede forbi den sovende familie, der lå side om side på madrassen, fik tisset af på den meget rene pedaltoilet med mandi (balje med vand og plastikkasserolle til udskyl) og smilede af den anderledes oplevelse.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar